Tilbydes personer med en sundhedsfaglig uddannelse, der arbejder med kropsterapeutiske teknikker.






Faglig supervision: ( individuel /gruppe )


Supervisionen foregår efter en model, hvor hensynet til klienten vejer tungest. Hovedvægten ligger på faglig kundskabsformidling og integration af teori og praksis. Der sættes også fokus på de processer og relationer, der opstår i behandler-klientforholdet,og ikke mindst på behandlerens risiko for at udvikle professionel/personlig almagts- eller afmagtsfølelse.

Undervisningen består i strukturerede samtaler, praktiske anvisninger og demonstrationer.


Den faglige supervision er kontraktbaseret og tager udgangspunkt i de aktuelle cases eller situationer, der fremlægges af supervisanden.

I dialogen analyseres indholdet for faglige og terapeutiske knudepunkter. Alternativer diskuteres, afprøves og følges op. Du vil kunne forvente at få såvel faglig vejledning som personlig støtte, uanset om supervisionen foregår i gruppe eller individuelt.







Faglig konsultation :


Som en del af en samarbejdsaftale med offentlige eller private institutioner tilbyder jeg behandlinger til klienter, der er i et revaliderings-, arbejdsprøvnings- eller rehabiliteringsforløb. Formålet vil være at afklare og fremme klientens ressourcer.

 

Klinik For Kropsterapi og Afspænding - Frederiksberg Alle 68 2.th. 1820 Frederiksberg. C.  - Lis Hansen: 26197226  

     VELKOMMEN       BEHANDLING       PERSONALEPLEJE       MASSAGE / SPORTSSKADER       ANDRE YDELSER       OM MIG       KONTAKT / INFO          

design by martin stoltenhttp://stolten.eu